En dame på en skærmet enhed led af inficeret skinnebenssår. Hun var så langt i sin demenssygdom at man ikke kunne forklare hende at det var meget nødvendigt at hun fik sårpleje. I stedet blev hun placeret ved et bord med en personale ved hver side, og Jeg sad ved klaveret og spillede og sang lystige sømandsviser. Under bordet kravlede sygeplejersken rundt og lavede sårpleje. Den demente dame og de to personaler sang og hyggede sig, og hun opdagede knap nok at hendes sår blev tilset. Hvis vi ikke havde gjort på denne måde ville hun ha råbt af personalet, sparket slået og bidt os. På denne måde blev det i stedet en god oplevelse for alle parter.
En dame på en skærmet enhed var svær at få i bad. Hun trængte meget til bad, og da vi havde fået hende lokket med ud på badeværelset, så hentede jeg klaveret. Jeg sad i den ene ende af badeværelset og spillede og sang. Hun smilede og sang med. Min kollega listede stille og roligt tøjet af hende. Vandet blev tændt, damen fik en vaskeklud, og mens vi sang sammen vaskede hun sig . Jeg fortsatte med at spille/synge til badet var forbi, hun var blevet tørret og fået tøj på. Hvis vi ikke havde gjort det på denne måde, havde vi ikke fået hende i bad, og det var virkelig tiltrængt, da hun var inkontinent. Bagefter badet var hun glad og veltilpas. 😊
En dame på den skærmede enhed lå på det sidste, men hun kæmpede med de sidste kræfter for at komme ud af sengen.Hun kunne ikke finde ro. Jeg tog klaveret ind på hendes stue og satte mig til at spille for hende. Stille og roligt. Alt fra salmer til sømandsviser. Hun faldt helt til ro. 😉
En mand på den skærmede enhed havde en harmonika i sit skab. Jeg spurgte hans kone om han kunne spille på den. Hun svarede nej, at det var mange år siden han havde spillet. Han havde år tilbage spillet ude til fester sammen med et par andre. Jeg tænkte at det glemmer man aldrig. Jeg tog harmonikaen og placerede den på skødet af ham. Han gjorde ingenting. Jeg satte mig ved klaveret og spillede en vals. Han sang højlydt, men rørte ikke harmonikaen. Sådan prøvede jeg flere gange i et par uger. Men så en dag da jeg havde sat harmonikaen på ham og var begyndt at spille, så kunne jeg se at hans fingre begyndte at røre ved knapperne. Og miraklet skete….han spillede med på melodien med højre hånd.Fantastisk.. Jeg øvede med ham flere gange i ugen. Han kunne kun når jeg spillede og kun med højre hånd. Vi skulle holde en grill fest for beboere og pårørende. Manden og jeg skulle optræde sammen efter maden. Vi spillede 4 numre, og hans kone græd en tåre. Hun havde aldrig troet at hun skulle høre ham spille igen. 😊
En anden beboere havde også en harmonika, og der brugte jeg samme fremgangsmåde. Det endte med at hans søster havde ham med til harmonika træf hvor han købte en funklende ny harmonika. Ofte kunneman høre ham spille inde på hans stue. Og kiggede man forsigtigt ind af døren kunne man se at han virkelig nød det. Forskellen på ham og den anden var , at denne mand skulle have genopfrisket det at spille, og derefter kunne uden min hjælp. Mens den anden var afhængig af at jeg spillede sammen med ham.
Et sted jeg spillede sad en dame i en kørestol. Hun led af demens. Hun var helt krøllet sammen da de kom ned med hende. Jeg startede lige så stille med at spille sange fra dengang hun var ung. Efter nogen tid hævede hun hovedet mere og mere. Hun smilede og så glad ud. Efter cirka 20 minutter sad hun helt oprejst. Hendes øjne var fulde af liv, og hun havde øjenkontakt med mig. Kunne se hun prøvede at synge med . Hænderne slog i takt med musikken på armlænet. Da jeg efter cirka 45 minutter stoppede gik jeg hen til hende og sagde tak for i dag. Hun sagde ” Det var dejligt”. Da personalet hentede hende , spugte de mig ”hvad har du da gjort ved hende”…det var åbenbart ikke hver dag de så hende oprejst i stolen. 😊