Mit navn er Susanne. Jeg er 54 år gammel. Jeg er uddannet i 2000 som sosu-hjælper og har arbejdet indenfor ældreområdet lige siden. Kun afbrudt af en periode på 2 år hvor jeg arbejdede på en institution for udviklingshæmmede børn.
Jeg har været på plejehjem og i hjemmeplejen. Det halve af tiden har jeg arbejdet med demente, både i eget hjem og på plejehjem. Fra 2009 til og med 2017 har jeg været på en skærmet enhed for svært demente.
Jeg lærte at spille musik da jeg var 12 år gammel og spillede til mit ”første bal” som 13 årig.
Mine forældre lærte mig at spille/synge det der var moderne i deres ungdom. Jeg spillede efter gehør så jeg var lærenem. Allerede den gang spillede jeg på plejehjem. Vores plejehjem lå næsten for enden af gaden og jeg husker tydeligt at jeg gik med det lille legetøjs-orgel under armen og op på plejehjemmet. Det var også der jeg for første gang så hvad musik kunne gøre for en dement. Den gang kendte man ikke ordet demens, men man sagde at folk var senile eller gået i barndom.
Jeg har gennem årene brugt musikken i mit arbejde, mest på den skærmede afdeling, hvor jeg brugte musikken til at aflede med, til plejesituationer eller til at skabe ro og glæde.
I 2017 sagde jeg mit job op. Jeg ville lave min egen virksomhed. Jeg ville ud og gøre en forskel. Ud og skabe glæde. Og det var her jeg fik ideen til Omsorgsmusikanten.
Jeg har igennem mit arbejde med demente taget en masser kurser. Demens 1, 2 og 3. Danseværksted, som er et kursus hvor jeg lærte at folk med få ressourcer også kan danse. Jeg har taget et aktivitetskursus som omhandler aktiviteter for demente. Derud over har jeg gennem mit arbejde fået stor demenserfaring/demensforståelse.